Introduktion: Manglende knogle – knogleopbygning
Vores tænder er forankret i kæbeknoglen. Dette betyder at mængden og kvaliteten af knoglen er vigtig, for at tænderne opnår tilstrækkelig stabilitet og modstandsdygtighed mod de kræfter, som de udsættes for under tygning.
Manglende knogle i kæberne ses oftest som følge af tandtab. Når en tand fjernes nedbrydes knoglen langsomt. Dette skyldes, at kroppen ikke længere har behov for at bevare knoglen i området. Undersøgelser viser at bredden af kæbeknoglen, allerede ét år efter tandfjernelsen, er reduceret med 50%. En proces kaldet resorption.
Det er derfor let at forstå, at det til tider kan være vanskeligt at erstatte den manglende tand med et tandimplantat, når en stor del af knoglen er forsvundet (som vist på illustrationen).
Som nævnt er tandimplantatets stabilitet stærkt afhængig af knogle kvaliteten i området. Derfor er tilstrækkelig knogle, der hvor implantatet skal placeres, et krav – er denne mistet, er der heldigvis flere måder, hvorpå knoglen kan erstattes. Dette kan udføres med kunstig eller egen knogle, samt en kombination af disse.
I det følgende finder du information om de oftest udførte behandlinger for erstatning af den manglende knogle.
Sinusløft – ved manglende knogle i overkæben
Lige over overkæbens tandbærende knogle findes to anatomiske hulrum kaldet kæbehulerne, eller på latin ‘sinus maxillaris’. Disse hulrum er strukturer i kraniet, som ikke tjener et egentligt fysiologisk formål. Man mener at årsagen til, at vi er udstyret med disse hulrum, er at det nedsætter vægten af kraniet, samt kan være medvirkende til resonans dannelse, når vi skal have lyd på vores stemme.
Eftersom kæbehulen ligger i relation til den tandbærende knogle i overkæben, er dimensionen af overkæbeknoglen forholdsvis tynd og kan derfor udbygges med knogle. Således bliver det muligt at indsætte et tandimplantat.
Ved et sinusløft udføres knogleopbygning ved at der skabes adgang til kæbehulen i den side hvor tandimplantatet skal placeres inde fra mundhulen. Kæbehulen løftes med et instrument (osteotom), hvorefter der bygges op med ekstra knogle. Denne behandling muliggør, at et implantat kan sidde i et område hvor der normalt havde været for lidt knogle, med ligeså stor stabilitet som hvilket som helst andet sted i kæbeknoglen.
Proceduren kan foretages på forskellige måder, men muliggør oftest at tandimplantatet kan placeres under samme operation. På illustrationen herunder, ses et eksempel på metoden.
Behov for knogleopbygning i underkæben eller overkæbefronten
Tab af fortænder i overkæben skyldes ofte en form for traume, f.eks. et fald på cykel, og medfører ligesom andre tandtab, at knoglen i området kan forsvinde.
Da vores fortænder i sagens natur er meget synlige ved både smil og tale er det de færreste, som kan acceptere at mangle én eller flere fortænder. Et ønske om erstatning stiller store krav til det endelige resultat, grundet fortændernes store synlighed.
For at udbedre knoglesvindet i kæbefronten, er det ofte nødvendigt at udbygge knoglen med en såkaldt “knogleblok”, som udtages et andet sted fra kæbeknoglen. På billedet nedenfor ses en situation som den ovenfor beskrevne. Patienten har mistet en fortand og knoglen er næsten forsvundet. ”Modtager-regionen” klargøres og en knogleblok placeres og fastgøres med et par små skruer. Herefter lukkes tandkødet til og efter en helingsperiode på ca. 6 måneder, kan indsættelse af et tandimplantat finde sted. Herefter påsættes kronen. Da der er høj krav til æstetikken, vil det ofte i denne forbindelse være nødvendigt med lettere tilpasning af tandkødet, så behandlingen ender med et så naturligt udseende som muligt.
Denne teknik kan selvsagt også være gavnlig for knoglemangel andre steder i kæben. Mangler man f.eks. kindtænder i underkæben, kan knoglen i dette område tilsvarende opbygges med en knogleblok.
De viste behandlinger ovenfor er blot eksempler på nogle af de hyppigst anvendte metoder til at erstatte manglende knogle.
Ofte vil du skulle ses til en forundersøgelse hos kirurgen, for at afgøre hvilken metoder der er behov for i dit specifikke tilfælde.
Tobaksrygning
Tobaksrygning er skadeligt for både heling efter knogleopbygning og implantatbehandling. Flere undersøgelser har vist ringere overlevelse af implantater hos rygere.
Komplikationer
Afhængigt af området for operationen i munden, kan der være anatomiske strukturer, såsom følenerver og blodkar samt nabotændernes tandrødder kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på disse væv.
Helbred og allergi
Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge. Det gælder også forskellige former for medicin og selvfølgelig tobaksforbrug. For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorik og eventuelle allergier.
Gode råd
Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.
Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.