Introduktion
En retrograd rodbehandling er en lille operation på tandrodsspidsen og kaldes også: omvendt rodbehandling, rodspidsoperation, rodspidsressektion, rodspidsamputation og apektomi, men beskriver altså alle samme behandling.
En almindelig rodbehandling udført hos tandlægen, har en god prognose med en succesrate på 85-90%. Selv ved en korrekt udført rodbehandling, vil der altid være en lille risiko for, at den ikke lykkedes tilstrækkeligt til at afhjælpe betændelsestilstanden. Hvis der således stadig er betændelse omkring roden, kan det blive nødvendigt at foretage en retrograd rodbehandling. Denne behandling består i helt at fjerne den betændte rodspids og udføre en fyldning for aflukke rodkanalen nede fra rodspidsen. Det kan være forvirrende og måske svært at forstå, at man efter at have fået lavet en rodbehandling, alligevel ikke kan få bugt med betændelsestilstanden. Men der kan være mange grunde til at dette er tilfældet.
Formålet med en rodbehandling
Årsagen til betændelse omkring en tandrod, skal findes i en ophobning af bakterier i og omkring tandens rodkanal. Dette opstår hvis tandnerven er død og rodkanalen således er tom, eller at det efter en almindelige rodbehandling, ikke har været muligt at aflukke rodkanalen fuldstændig.
Det hjælper således ikke at give penicillin, da årsagen til betændelsen ikke fjernes.
Hvorfor er der stadig betændelse omkring roden?
Tænder sidder fast i kæben med en eller flere tandrødder, som indeholder en rodkanal med nerver og blodkar. Afhængigt af deres placering i munden har tænderne forskellig udformning og forskelligt antal rødder. Antallet af rødder og rodkanaler varierer fra person til person. Der er således ikke to tænder, der er ens.
Tandroden og anatomien af rodkanalen kan variere inden for samme type tand. På illustrationen nedenunder ses et tværsnit af en rodkanal. Den kan have flere udgange fra tandroden og disse kan være vanskelige udfylde ved en almindelig rodbehandling. De ekstra afvigende kanaler giver bakterierne mulighed for undvige kroppens immunforsvar og betændelsen holdes ved lige.
Symptomer – hvorfor behandle?
Før i tiden var holdningen blandt tandlæger, at det ikke var nødvendigt at behandle en betændelse omkring en tand medmindre patienten fik symptomer. I dag er vi imidlertid blevet klogere. Forskning og erfaring har vist en tydelig sammenhæng mellem tændernes tilstand og patientens generelle helbred.
En betændelsestilstand et hvilket som helst sted i kroppen påvirker hjerte-karsystemet negativt, og kan i sjældne tilfælde give anledning til blodpropper. Har man nedsat helingsevne, som følge af f.eks. sukkersyge, kan betændelse medvirke til, at blodsukkerniveauet vil være vanskeligt regulere.
Det er derfor vigtigt at få behandlet en eventuel betændelsestilstand, uanset hvor i kroppen den måtte være. En betændelsestilstand omkring rodspidsen på en tand giver oftest ikke anledning til symptomer. Det er således gerne i forbindelse med anden undersøgelse eller kontrol af den almindelige rodbehandling, at betændelsen opdages. Omkring 10% vil dog kunne opleve symptomer som:
- Afløb af pus
- Ømhed ved tygning
- Følsomhed for varme
- Løsning af tanden
Hvordan foregår en retrograd rodbehandling?
Inden behandlingen får du smertestillende tabletter, som skal medvirke til at forebygge ubehag efter behandlingen.
Et typisk behandlingsforløb er skitseret på illustrationen herunder. Røntgenbilledet viser en rodbehandlet tand med kronisk rodspidsbetændelse. Som vist på det forstørrede billede, har betændelsen samlet sig i en lille cyste, hvilket er immunforsvarets måde at afgrænse og isolere infektionen, således at den ikke breder sig. På billedes ses også de to bikanaler, som forårsager betændelsen.
For at få adgang til den betændte rodspids, skubbes tandkødet forsigtigt til side i området. På tværsnittet ses rodspidsen, cysten og den lille adgang, som er lavet i knoglen. Rodspidsen og cysten fjernes og der laves et lille hulrum i roden, ved hjælp af et ultralydsapparat. I kaviteten lægges en tæt fyldning, som omhyggeligt kontrolleres og det sikres, at der ikke længere eksisterer furer eller andre gemmesteder for bakterierne. Til sidst lukkes tandkødet sammen med en selvopløselig tråd og behandlingen kontrolleres med et røntgenbillede.
Prognose og komplikationer
Prognosen for en veludført retrograd rodbehandling ligger typisk på 90-95%. Det er meget sjældent, at patienter oplever bivirkninger som følge af behandlingen, men let ømhed og hævelse de første par dage er forventeligt. Det er normalt muligt at genoptage almindelige daglige rutiner efter behandlingen.
Tænder som tidligere er blevet almindeligt rodbehandlet bliver mere skrøbelige, og har derfor øget risiko for at revne. Revner kan ikke altid ses på røntgenbilledet og konstateres nogle gange først undervejs i den retrograde rodbehandling. Er tandroden revnet kan tanden ikke bevares og må fjernes i samme seance.
Afhængigt af hvor i tandrækken operationen foretages, kan der være anatomiske strukturer som følenerver, blodkar, kæbehule samt nabotændernes tandrødder, kirurgen skal tage hensyn til. Ved korrekt teknik, er det dog meget sjældent, at der forekommer skader på disse væv.
Helbred og allergi
Heling forløber normalt uden problemer hos raske personer. Mange almensygdomme kan dog påvirke helingen, f.eks. sukkersyge. Det gælder også forskellige former for medicin og selvfølgelig tobaksforbrug. For at kunne planlægge din behandling bedst, er det derfor altid vigtigt for os at kende til din fulde sygdomshistorik og eventuelle allergier.
Gode råd
Sørg for at have spist et godt måltid op til selve operationen, da din krop har brug for næring for optimal heling.
Det kan virke beroligende for mange at kunne lytte til musik under behandlingen. Du er derfor velkommen til at tage din egen musik med.